Vedligeholdelse og support

Når et website er udviklet og gået i luften, er det vigtigt løbende at opdatere med ny information. Hyppige opdateringer viser, at virksomheden er dynamisk, hvorimod et site med forældet information kan skabe tvivl om, hvor seriøs virksomheden er.

Nye produkter og tilbud skal selvfølgelig hurtigst muligt vises frem for verden, så potentielle kunder har mulighed for at finde dem.

Opdateringer bliver registreret af søgemaskiner, og jo flere opdateringer, jo højere placering opnår sitet i søgeresultater på for eksempel Google.

Heldigvis er vores webløsninger lette at administrere og opdatere. Der behøver ikke gå mange minutter fra, at nyt indhold er skrevet, til det findes på jeres site.

Vi giver desuden altid et kursus i opdatering og redaktion af sitet, så I hurtigt bliver fortrolige med at redigere indholdet. Men hvis I har for travlt til selv at administrere jeres site, tilbyder vi også at udføre ændringer og opdateringer løbende.

Under alle omstændigheder er vi ikke længere væk end den nærmeste telefon, og vi er altid klar til at hjælpe.